Hvad ville vi dog gøre uden vores kære medier?

Corona har hængt som en sort sky over os siden marts, og det er, for at sige det pænt, ved at hænge mig langt ud af halsen. ”Der er et stigende smittetryk”, ”Statsministeren holder pressemøde kl 17:30” ”Man må kun samles 10 personer sammen, grundet de nye restriktioner”. Jeg giver seriøst snart op, but don’t get me wrong, jeg forstår alvoren i situationen. Os (den yngre generation) er tit blevet beskyldt for ikke at tage situationen seriøst nok, men sådan så det ikke ud den onsdag aften, hvor jeg skulle med toget til Aarhus.

 

Tiden i Aarhus skulle bruges sammen med de 3 piger jeg havde været i New York med, inden mit udvekslingsophold i Californien skulle begynde. Det er lidt over 2 år siden nu, og vi formåede at holde kontakten, ved hjælp af de sociale medier. 

Jeg steg glad på toget, men det gode humør forsvandt dog hurtigt, da jeg havde fundet min plads. Toget var fyldt, og folk sad nærmest som sild i en tønde. I længere tid havde pladsbillet været et ”must”, for netop at undgå situationer som denne, men efter et faldende smittetryk, var alt tilbage til ”normalen”. 

 

Mundbind var stærkt anbefalet i det offentlige transportrum, men ikke et påbud, og jeg siger dig, at jeg var i chok, da jeg så hvor få ældre mennesker der havde det på. Jeg sad i toget i godt halvanden time, og efter at have set samtlige mennesker stige af og på, dannede der sig et mønster. De fleste på min alder bar mundbind, holdt afstand og havde en håndsprit stående klar på bordet. De ældre var derimod ikke mestre i nogen af de ovennævnte ting. Det kunne tælles på en hånd, hvor mange af dem der bar mundbind, og snakken med fremmede mennesker, gik da også strygende for dem. Jeg kunne ikke forstå det. Er de ældre ikke lige så oplyst som vores generation? Når medierne kun ud til os unge?

 

Personligt tjekker jeg min telefon rigtig mange gange om dagen. Som nævnt i artiklen ”Hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes?” skrevet af Morten Mikkelsen, tjekker den gennemsnitlige ejer af en smartphone, sin telefon 2600 gange om dagen. Jeg ser næsten ikke tv-avisen mere, da jeg læser alle nødvendige nyheder på min lille skærm, og jeg kan finde alverdens viden med få klik. Gennem den igangværende Corona-krise har medierne spillet en kæmpe rolle, både i form af, at gøre det lettere at opretholde kontakt med venner og familie, men det har også været en kæmpe platform for ny viden om pandemien. 

 

Min mor har aldrig været fan af sociale medier. Hun har altid ment, at de svækker ens sociale kompetencer, men taget i betragtning af den besynderlige situation verden står i lige nu, har hun måtte indrømme, at det er en genial måde at kommunikere på. Det er Vincent F. Hendricks ganske enig i, da han under interviewet i artiklen nævner ”Engang var det definitionen på et samfund og et fællesskab, at mennesker var nødt til at bevæge sig ud i øjenhøjde med hinanden - når altså verden ikke lige er ramt af en lammende virus-pandemi.”

 

Som sagt er det også en kæmpe platform for viden. Uden medier, såsom aviser, radio, fjernsyn og de sociale medier, ville det være umuligt at blive opdateret på verdenssituationen. Pressemøder bliver sendt live i fjernsynet, smittetal bliver opdateret hver dag kl. 14 på tv2’s hjemmeside og aviserne kommer med mere dybdegående og konkrete corona historier. Det er hele tiden muligt at følge med i de nye restriktioner, påbud og gode råd, og det er derfor det undrede mig at se så mange ældre mennesker uden mundbind. Jeg kan ikke forstille mig, min bedstemor på Facebook, men jeg ved da, at hun ejer et tv og kan følge med i nyhederne der. Måske forstår DE ikke alvoren i situationen? Eller måske havde de alle bare glemt mundbindet derhjemme. What do I know?

 

Anyways, medierne har på mange punkter gjort corona-krisene lettere. Da Danmark lukkede ned, fik vi adgang til virtuelundervisning, som gjorde det muligt for os at færdigøre skoleåret. De sociale medier gjorde det muligt for os, at stadig holde fredagsbar - bare over Facetime. Fjernsyn og aviser, og netaviser holdt os opdateret 24/7. Jeg kan faktisk ikke se, hvordan vi skulle klare os igennem denne krise uden vores medier. Hvad ville vi dog gøre uden vores kære medier?

 

 

-       Frida

En tid med medier & corona

I dag fylder medier meget i vores hverdag, specielt de sociale medier. Medierne er nødvendige, når der blandt andet, skal formidles information ud til mange mennesker, og man kan faktisk sige at vi er ret afhængige af medierne generelt, men om vi så bruger medierne korrekt, er jo så spørgsmålet.

I en artikel af Morten Mikkelsen, fra Kristeligt Dagblad, er der et interview med Vincent F. Hendricks, som er professor i formel filosofi. Han fortæller, at der findes forskning, der viser at ”den gennemsnitlige ejer af en smartphone berører apparatet 2600 gange hver dag.”, dermed konstaterer han også at vi har mere kontakt med et apparat end vi har med vores kone eller kæreste. Så er det en afhængighed eller en nødvendighed, når vi bruger det så meget? For burde vi ikke have mere kontakt med mennesker end et objekt?

Sommerferien i år føltes anderledes og lang, da vi i skolerne har haft fjernundervisning grundet covid-19. Vi oplevede alle at vi i denne periode havde mere kontakt med vores apparater end med mennesker, og oplevelser og socialt samvær var en mangel. Medierne var essentielle for at kommunikere med vores klasse, vores venner og vores lærere, men ensomhedsfølelsen og rastløsheden byggede sig op, når man ikke kunne være fysisk til stede i skolen, gå i biografen med vennerne, tage til træning eller hvad det nu ellers kunne være. Jeg ønskede ligesom mange andre fra min familie sin almindelige hverdag tilbage. Det mest almindelige jeg lavede, var at tage på arbejde i Daglig Brugsen, for man skulle stadig kunne handle under nedlukningen, men når jeg ikke var på arbejde eller havde virtuel undervisning og lektier, sov jeg for det meste bare dagene væk, når nu der ikke var så meget andet at bruge tiden på. Jeg blev hurtigt meget rastløs, og derfor begyndte jeg at gå en masse ture, alene eller med mine søskende.

I foråret, under nedlukningen, skulle min familie og jeg have ny hund, hvilket vi alle havde ventet længe på, men med en uvished om, om vi nu alle sammen fik lov til at køre med hen til kennelen for at hente hunden, hvilket vi selvfølgelig alle sammen ville. Ventetiden føltes især lang, når dagene var så ensformige, tiden gik derhjemme, foran computeren uden oplevelser uden for hjemmet. Det ville blive godt, når vi skulle hente vores hundehvalp hjem, for så ville vi få en oplevelse ud af det. En hundehvalp i huset ville i hvert fald ikke være kedeligt, for så kunne man lege med den og træne med den og alt, hvad man nu ellers kan lave med en hundehvalp. Ugerne op til, at vi skulle hente hvalpen, fik vi tilsendt videoer og billeder af hvalpene, så vi kunne se dem, hvilket gjorde os alle endnu mere spændte på at få den hjem. Vi fik heldigvis alle sammen lov til at køre med ud og hente hundehvalpen, hvilket virkelig var rart, for det havde vi jo set frem til. Vi havde kun set hvalpene på videoer på en Facebook side, så vi vidste ikke nøjagtigt, hvordan vores egen hvalp så ud eller, hvordan dens personlighed var, for det var svært at vurdere ud fra en video på et apparat. Vi fik hunden med hjem og meget af tiden gik med at lege, træne og gå ture. Det gav os en grund til at komme udenfor og væk fra computere, mobiltelefoner og medier.

I dette tilfælde med nedlukningen af Danmark og corona, har medierne haft en vigtig betydning i form af kommunikation mellem mennesker uden den fysiske tilstedeværelse, men det er ikke en form for kontakt, der mindsker ensomhedsfølelsen og måske har den endda en fraværende effekt på mange mennesker, når man konstant kigger i sin telefon og tjekker op på, hvad der sker på ens sociale medier, for så lægger man ikke mærke til personerne og tingene omkring sig. De fleste har nok prøvet at tjekke sin telefon konstant, for tænk nu hvis man havde fået en meddelelse, eller at man gik glip af noget vigtigt? Vi er nok mange, der kan nikke genkendende til at vi bruger medierne meget på vores mobiler, og vi bruger dem nok også udover det nødvendige.

Men da vi var nødsaget til at isolere os derhjemme, havde vi stadig muligheden for at kommunikere med venner og familie. Udover kommunikation mellem venner og familie, kunne man følge med i samfundet og udviklingen af situationen med covid-19.  Her var alle former for medier en nødvendighed, da det er nødvendigt for at videregive og formidle informationer hurtigt og effektivt samt socialisere med andre mennesker. Uden de sociale medier, havde informationen mellem lande og samfundets borgere ikke været nær så effektiv, og det er derfor vigtigt at man får brugt sine platforme til at formidle de vigtigste informationer, især i krisesituationer.

-     - Stephanie

Er medierne virkelig spild af tid?

Vi oplevede alle sammen hvordan det var da Danmark lukkede ned på grund af corona, hvordan det var med den virtuelle undervisning derhjemme, alle de nye restriktioner i hverdagen, hvordan vi skulle passe på dem der især var i risikozonen og hvordan hele ens ellers normale liv- og hverdag lige pludselig blev fuldstændig anderledes. Spørgsmålet er så bare, hvordan medierne har påvirket os i denne tid?

 

For mit vedkommende var der især mange restriktioner for min familie. Min mormor har nemlig kræft. Hun er derfor både blevet opereret og har fået kemo lige siden corona smitten kom til Danmark. Vi har derfor både skulle handle ind for hende, hente hendes medicin, køre hende frem og tilbage til behandling på sygehuset og alligevel har vi ikke fået lov til at komme ind i hendes hus eller kramme hende i over 3 måneder.

 

Da vi så endelig måtte komme indenfor og besøge hende igen, skulle vi spritte alt af konstant, selv vores telefoner skulle sprittes af og samtidig med dette skulle vi også have mundbind på. Det gjorde et stort indtryk på mig og hele min familie. Det var og er stadig en helt ny måde at leve på, en helt ny hverdag. Og selv nu, selvom hun ikke er i kemo mere og corona smitten er blevet bedre henover sommeren, skal vi stadig tage meget hensyn og spritte af hjemme hos hende.

 

Jeg kan huske, at jeg talte med min mormor omkring, hvad hun selv tænkte om alle de restriktioner der lige pludselig var omkring hende, og om hvordan hun havde det med at blive omtalt i medierne som en af de ”svage” i samfundet her i corona-tiden, når hun normalt er et stærkt, sundt og raskt menneske. Hun svarede dertil at hun var rigtig træt af, at der hele tiden skulle være opmærksomhed på de ældre og svage i medierne, for hun så ikke sig selv som en svag person i samfundet, selvom hun er ældre, men på grund af medierne blev hun pludselig generaliseret som en helt anderledes person end hvad hun egentlig er, og selv når hun går på gaden, går folk flere meter udenom hende, fordi medierne har sat det her billede op omkring alle de ældre, og ikke kun min mormor.  

 

Men hvorfor er det lige at corona egentlig har gjort så meget indtryk på os? Og hvad har medierne i denne tid betydet for os? I artiklen ”Hvem bliver vi hvis vi lader os styre af likes?” af Morten Mikkelsen, reflekterer han over hvorfor og hvordan likes og sociale medier styrer vores liv, og hvordan vi bruger mere tid på at kigge ind i vores skærm, i stedet for at være i nuet og være sammen med de mennesker vi har omkring os. Allerede i starten i artiklen bliver de sociale medier mødt med en negativ holdning om at vi bruger medierne for meget, for eksempel siger professor i formel filosofi at: ”Der findes forskning, som viser at den gennemsnitlige ejer af en smartphone berører apparatet 2600 gange hver dag. Så mange gange rører du ikke engang ved din kone eller kæreste.” Denne udtalelse er en øjenåbner for hvor meget vi egentlig bruger vores telefoner, og hvor meget medierne fylder i vores alles hverdag.

 

Artiklen viser og beskriver kun de negative sider ved brugen af medier og telefoner ofte, men er det kun negativt, eller det faktisk også positivt at følge så meget med i medierne og være aktiv på sin telefon? I denne tid med corona, er det ekstra vigtigt at vi følger med i medierne, holder øje med de nye restriktioner, læser nyhederne og ser på hvordan smitten udvikler sig rundt omkring i hele verden. Derfor er det altså ikke kun negativt, men også positivt at vi bruger vores medier så meget - især i denne tid, det er en stor vigtighed for alle at kunne få sin normale hverdag tilbage.

 

I artiklen bliver der også sagt ”Engang var det definitionen på et samfund og et fællesskab, at mennesker var nødt til at bevæge sig ud i øjenhøjde med hinanden - når altså verden ikke lige er ramt af en lammende virus-pandemi.” Med andre ord, var det engang vigtigt for samfundet at være fysisk sammen og tilstede, men er vi egentlig ikke stadig fysisk sammen og tilstede? Jo, men efter telefoner og medier er blevet så populære som de nu engang er, er vi sammen, men dog alligevel ikke, man er ikke tilstede på samme måde når du har en telefon med i hånden. Der er derfor både fordele og ulemper ved medierne, men hvad er der så mest af? Fordele eller ulemper? Nej, det kan godt være du ikke er tilstede på samme måde, som du var før telefonerne, kom frem men på den anden side, er der rigtig mange informationer du ville gå glip af især nu, under corona-pandemien, hvis du ikke havde en telefon og hvis du ikke havde medierne, så det kan måske bare være at du skal være bedre til så at lægge den telefon væk, når du skal være tilstede med de mennesker omkring dig?

 

 

- Alberte 

 

Hvad kan medier?

De sidste par år efter afslutningen på mit efterskoleår har mig, og 4 andre kammerater startet en sommer tradition. De sidste to år har vi taget på kanotur ved Gudenåen. Det første år var en kæmpe succes, men lige så stor en fiasko. Vi havde perfekt vejr, en skyfri himmel med en bagende sol. Ingen vind. Det var mildest talt perfekte forhold. Det lyder næsten for godt til at være sandt? - det var det også. Efter 28 lange kilometers sejlads, nåede vi i land ved Vestbirk campingplads, hvor vi skulle tilbringe natten i telte, vi havde medbragt hjemmefra. Vi får kanoerne op på land, og tømt dem for vores enorme mængder af bagage, som hovedsageligt bestod af grillpølser og brød. Midt i vores storhed over at have været kommet vellykket i mål, begyndte det selvfølgelig at regne. Og det regnede rigtig meget. Da det for en gangs skyld stoppede med at regne, ville det ikke have ændret noget, om så vi var hoppet i den tilhørende swimmingpool.

Så der stod vi, driv våde, og i mindre godt humør. Det varede dog ikke længe, før en duft af grillpølser spredte sig, og stemningen vendte tilbage. Denne stemning blev dog hurtigt smadret igen, efter det gik op for min gode ven Mikkel, at teltene var drivvåde…

Selvom turen endte lidt træls, var vi alligevel alle enige om, at det havde været en kæmpe succes, og så var det endda lykkedes, uden indflydelse af sociale medier.

Året efter gik det dog noget bedre, vejret var denne gang med os gennem hele turen, heldig vis, og trods nogle lange måneder med samlingsforbud, grundet covid-19 situationen, lykkedes det os alligevel at få arrangeret vores tur. Ironisk nok havde de sociale medier i dette tilfælde spillet en afgørende rolle, i at få planlagt kanoturen. Eftersom vi ikke havde set hinanden hele efteråret, havde vi ikke haft chancen for, at mødes og aftale det praktiske som vi havde gjort året før. Derfor blev medierne essentielle for planlægningen af vores kanotur, i modsætning til året før, hvor medierne ikke havde haft nogen indflydelse.   

 

Men hvordan har medier hjulpet os gennem denne covid-19 tid, og har det på nogle måder forhindret os?

 

I artiklen ”Hvem bliver vi hvis vi lader os styre af likes” fra Kristeligt dagblad, taler Vincent F. Hendricks, om de fordele og ulemper, vores smartphones og de medier vi installere på dem har.

Som det første i artiklen forklarer Vincent F. Hendricks, at den gennemsnitlige ejer af en smartphone berører apparatet 2600 gange i døgnet. 2600 gange. Det er f*ndme mange gange. Men hvis vi tager udgangspunkt i, at denne forskning blev fortaget før covid-19, så ville jeg da mene, at dette tal kun er gået op siden, i og med at jeg personligt brugte min telefon væsentligt mere, da vi var hjemsendt, set i forhold til, da vi stadig var i skole. Han forsætter og forklarer, hvordan sociale medier kan bringe mennesker i øjeblikkelig kontakt med hinanden. Hvilket man jo i udgangspunktet ville mene, var en fordel i den givne covid-19 situation. Vincent F. Hendricks nævner dog, at kommunikationen der sker gennem de sociale medier, på ingen måde mindsker den ensomhedsfølelse, nogen prøver at undslippe, ved hjælp af kontakt gennem de sociale medier. I stedet siger han: ”Hvis du sætter dig og skiver en lang, personlig tekst til et andet menneske og sender den på e-mail, betyder det noget for, hvor relationelt forbundet i føler jer. Men et like, en upload eller en kommentar på Facebook er uden nævneværdig betydning, hvis folk i udgangspunktet føler sig ensomme.” Dette leder han videre ind på, hvor godt det digitale rum er til at skabe opmærksomhed men, at det stadig er lettest at få folk til at forpligte sig, hvis man mødes fysisk - noget som jeg tydelig kunne mærke i planlægningen af vores fælles kanotur. Det var svært at blive enige, og finde ud af hvem der gjorde hvad, nu hvor vi ikke sad face to face.

 

Et andet medie der har haft stor indflydelse det sidste lange stykke tid er aviserne. Aviser som B.T. og Ekstra Bladet har de sidste par måneder, specielt de første uger af Corona, haft en masse at skrive om. Måske til en grad hvor det er for meget? Selvfølgelig ved jeg godt, at der en meget seriøs situation vi sider i, men at disse aviser hele tiden skal spille det op, og at vi hele tiden skal vide hvilke kendisser der er alvorligt syge af en verdensomspændende virus, synes jeg måske er for meget. Skulle de ikke i stedet bruge deres mange læsere til at informere om Covid-19, og hvordan vi alle kan bidrage til, at bryde smittekæderne?

Samtidigt giver min telefons indbygget nyhedsapp mig konstant - flere gange dagligt - opdateringer på hvor mange smittede der er i Danmark, og hvilke landsdele der klarer sig dårligst. Er det den rette strategi? For i mit tilfælde er de 458 nye smittede, bare et nyt tal i en lang række uhåndgribelige statistikker.

 

Uanset hvad, er medier - og specielt de sociale medier - kommet for at blive. Medierne er rigtig gode til nogen ting, såsom hurtig kommunikation, og oplysning. Men de er til gengæld også ekstremt dårlige til andre, som personlige relationer og forpligtigelse. Derfor er det vigtig at vi holder fast i de personlige og fysiske relationer, og ikke lader medierne tage overhånd, selvom det ville være det letteste.

-          -  Magnus

Sociale medier - Godt eller dårligt?

Den 12. maj blev jeg, af min familie inviteret over til vores to hytter, som ligger bagved vores skovsø, dækket af birketræer, til en hyggelig middags snack. Det regnede. For at være helt præcis, stod det ned i stænger. Derudover var det hundekoldt og det blæste. Det kom ikke bagfra den store bakke der ligger ved siden af hytterne, men direkte ude fra søen af. Så vi kunne ikke engang søge læ nogen steder. Jeg havde to par bukser på og en stor vinterjakke, som var lynet helt op til halsen, hvor mit halstørklæde sad. Min familie stod ved hytterne også bundet ind i tøj fra top til tå, det var nemlig nødvendigt for at kunne holde varmen. De havde tændt for varmeovnen inde i hytten og et lille bål under en træpavillon. Min farfar holdt en tale, hvor han uddelte nogle billeder til os alle. Min farfar begyndte så fra starten, hvilket var da min bedstemor var kun 13 år. Der fandt de nemlig sammen og har været det lige siden. 6 år senere den 2. oktober blev de gift. Dette var dagen vi skulle fejre. Nemlig deres 61 år sammen, hvilket var noget helt særligt, fordi de har været gennem nogle kampe, som man ikke burde skulle gå gennem. Deres kærlighed til hinanden viser alle os andre, at det er muligt at holde gnisten for hinanden i live.

Fordi det var udenfor og under disse omstændigheder, blev der ikke brugt sociale medier såsom Facebook eller Snapchat og der var ikke mulighed for at sidde og spille computer eller være på Facebook. Derimod spillede børnene bold med hinanden og var sociale og vi andre snakkede og holdt humøret oppe, trods det dårlige vejr. For vi vidste at vi var nødsaget til at være dér, for at kunne holde den anbefalede afstand og forholdsreglerne fra regeringen.

 

Man skal også hele tiden spørge sig selv om det giver mening at skulle blive forstyrret lige nu, lige her. For det kan være frygteligt forstyrrende, med diverse apparater, der hele tiden bimler og bamler. For bare til et interview mellem en journalist og professoren Vincent F. Hendricks, forstyrrede professorens telefon dem under samtalen, fordi han havde glemt at sætte den på lydløs. Selvom digitaliseringen har haft en positiv effekt, har den i den grad også haft en negativ effekt ifølge professoren. Han mener at telefonen, som også er et smart kommunikationsmiddel, er blevet en dårlig vane for de fleste. Han siger også ”Og det er ikke kun vores pengepung, vores nattesøvn, vores arbejdsro og vores intime relationer, vi risikere at slå i stykker ved at være konstant koblet på verden, ved hele tiden at være parat til at lade os forbinde, forstyrre og forføre på nettet. Det er intet mindre end vores eget individ.” Med det mener han at vi mister os selv ved konstant at skulle være på overfor andre og aldrig kunne få lov til, eller give sig selv lov til, bare at være og bare slappe af.

 

Men er digitaliseringen og den endnu voksende brug af sociale medier kun en dårlig ting? Det synes jeg nu ikke. For når jeg enten brokker mig over at der går længe mellem jeg ser mine venner og veninder eller keder mig, spørger min mor tit ”hvad tror du vi gjorde den gang vi var børn?”, hvilket får mig til at tænke. For de må de have haft det svært, når de ikke kunne holde kontakten til dem der var langt væk. Eller jo det kunne de hvis de sendte et brev. Men hvor lang tid var det ikke lige om at nå frem? Men på den anden side, har de ikke været vandt til at det hele foregik med en telefon i hånden. Men hun har jo ret. På den måde vi er vokset på, ville det være nærmest umuligt hvis vi i dag, skulle omvende os til at være foruden de sociale medier, både fra et positivt og et negativt plan.  

På det negative plan, skulle man give slip på den lette mulighed for at holde kontakten med folk, hvilket ikke kun er de unge der synes det er smart, for Vincent Hendricks udtaler sig også om at han synes at telefonen er et smart kommunikationsapparat. De sociale medier er nemlig gode til at hjælpe med at holde kontakten, til folk der er langt væk. For eksempel har min veninde boet i England i et år og jeg har en anden veninde som er taget til Irland og skal være der i 3 år. Hvis det ikke var for de sociale medier, ville jeg ikke kunne holde kontakten til de to. Derudover har internettet samt sociale medier også været til stor hjælp i Corona tiderne. Havde det ikke været for dem havde vi måske haft en følelse af ensomhed, fordi man ikke kunne komme i kontakt med dem man plejede at se hver dag. Vi havde heller ikke haft de samme muligheder for alternativ undervisning over internettet. På det positive plan skulle man af med den ting der er forstyrrende for ens fokus, men også fordi den fjerner det sociale fra unge i dag. For når man er sammen, er man tit på sin telefon i stedet for at snakke med hinanden.

 

Helene