Hvad ville vi dog gøre uden vores kære medier?

Corona har hængt som en sort sky over os siden marts, og det er, for at sige det pænt, ved at hænge mig langt ud af halsen. ”Der er et stigende smittetryk”, ”Statsministeren holder pressemøde kl 17:30” ”Man må kun samles 10 personer sammen, grundet de nye restriktioner”. Jeg giver seriøst snart op, but don’t get me wrong, jeg forstår alvoren i situationen. Os (den yngre generation) er tit blevet beskyldt for ikke at tage situationen seriøst nok, men sådan så det ikke ud den onsdag aften, hvor jeg skulle med toget til Aarhus.

 

Tiden i Aarhus skulle bruges sammen med de 3 piger jeg havde været i New York med, inden mit udvekslingsophold i Californien skulle begynde. Det er lidt over 2 år siden nu, og vi formåede at holde kontakten, ved hjælp af de sociale medier. 

Jeg steg glad på toget, men det gode humør forsvandt dog hurtigt, da jeg havde fundet min plads. Toget var fyldt, og folk sad nærmest som sild i en tønde. I længere tid havde pladsbillet været et ”must”, for netop at undgå situationer som denne, men efter et faldende smittetryk, var alt tilbage til ”normalen”. 

 

Mundbind var stærkt anbefalet i det offentlige transportrum, men ikke et påbud, og jeg siger dig, at jeg var i chok, da jeg så hvor få ældre mennesker der havde det på. Jeg sad i toget i godt halvanden time, og efter at have set samtlige mennesker stige af og på, dannede der sig et mønster. De fleste på min alder bar mundbind, holdt afstand og havde en håndsprit stående klar på bordet. De ældre var derimod ikke mestre i nogen af de ovennævnte ting. Det kunne tælles på en hånd, hvor mange af dem der bar mundbind, og snakken med fremmede mennesker, gik da også strygende for dem. Jeg kunne ikke forstå det. Er de ældre ikke lige så oplyst som vores generation? Når medierne kun ud til os unge?

 

Personligt tjekker jeg min telefon rigtig mange gange om dagen. Som nævnt i artiklen ”Hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes?” skrevet af Morten Mikkelsen, tjekker den gennemsnitlige ejer af en smartphone, sin telefon 2600 gange om dagen. Jeg ser næsten ikke tv-avisen mere, da jeg læser alle nødvendige nyheder på min lille skærm, og jeg kan finde alverdens viden med få klik. Gennem den igangværende Corona-krise har medierne spillet en kæmpe rolle, både i form af, at gøre det lettere at opretholde kontakt med venner og familie, men det har også været en kæmpe platform for ny viden om pandemien. 

 

Min mor har aldrig været fan af sociale medier. Hun har altid ment, at de svækker ens sociale kompetencer, men taget i betragtning af den besynderlige situation verden står i lige nu, har hun måtte indrømme, at det er en genial måde at kommunikere på. Det er Vincent F. Hendricks ganske enig i, da han under interviewet i artiklen nævner ”Engang var det definitionen på et samfund og et fællesskab, at mennesker var nødt til at bevæge sig ud i øjenhøjde med hinanden - når altså verden ikke lige er ramt af en lammende virus-pandemi.”

 

Som sagt er det også en kæmpe platform for viden. Uden medier, såsom aviser, radio, fjernsyn og de sociale medier, ville det være umuligt at blive opdateret på verdenssituationen. Pressemøder bliver sendt live i fjernsynet, smittetal bliver opdateret hver dag kl. 14 på tv2’s hjemmeside og aviserne kommer med mere dybdegående og konkrete corona historier. Det er hele tiden muligt at følge med i de nye restriktioner, påbud og gode råd, og det er derfor det undrede mig at se så mange ældre mennesker uden mundbind. Jeg kan ikke forstille mig, min bedstemor på Facebook, men jeg ved da, at hun ejer et tv og kan følge med i nyhederne der. Måske forstår DE ikke alvoren i situationen? Eller måske havde de alle bare glemt mundbindet derhjemme. What do I know?

 

Anyways, medierne har på mange punkter gjort corona-krisene lettere. Da Danmark lukkede ned, fik vi adgang til virtuelundervisning, som gjorde det muligt for os at færdigøre skoleåret. De sociale medier gjorde det muligt for os, at stadig holde fredagsbar - bare over Facetime. Fjernsyn og aviser, og netaviser holdt os opdateret 24/7. Jeg kan faktisk ikke se, hvordan vi skulle klare os igennem denne krise uden vores medier. Hvad ville vi dog gøre uden vores kære medier?

 

 

-       Frida