Hvad kan medier?

De sidste par år efter afslutningen på mit efterskoleår har mig, og 4 andre kammerater startet en sommer tradition. De sidste to år har vi taget på kanotur ved Gudenåen. Det første år var en kæmpe succes, men lige så stor en fiasko. Vi havde perfekt vejr, en skyfri himmel med en bagende sol. Ingen vind. Det var mildest talt perfekte forhold. Det lyder næsten for godt til at være sandt? - det var det også. Efter 28 lange kilometers sejlads, nåede vi i land ved Vestbirk campingplads, hvor vi skulle tilbringe natten i telte, vi havde medbragt hjemmefra. Vi får kanoerne op på land, og tømt dem for vores enorme mængder af bagage, som hovedsageligt bestod af grillpølser og brød. Midt i vores storhed over at have været kommet vellykket i mål, begyndte det selvfølgelig at regne. Og det regnede rigtig meget. Da det for en gangs skyld stoppede med at regne, ville det ikke have ændret noget, om så vi var hoppet i den tilhørende swimmingpool.

Så der stod vi, driv våde, og i mindre godt humør. Det varede dog ikke længe, før en duft af grillpølser spredte sig, og stemningen vendte tilbage. Denne stemning blev dog hurtigt smadret igen, efter det gik op for min gode ven Mikkel, at teltene var drivvåde…

Selvom turen endte lidt træls, var vi alligevel alle enige om, at det havde været en kæmpe succes, og så var det endda lykkedes, uden indflydelse af sociale medier.

Året efter gik det dog noget bedre, vejret var denne gang med os gennem hele turen, heldig vis, og trods nogle lange måneder med samlingsforbud, grundet covid-19 situationen, lykkedes det os alligevel at få arrangeret vores tur. Ironisk nok havde de sociale medier i dette tilfælde spillet en afgørende rolle, i at få planlagt kanoturen. Eftersom vi ikke havde set hinanden hele efteråret, havde vi ikke haft chancen for, at mødes og aftale det praktiske som vi havde gjort året før. Derfor blev medierne essentielle for planlægningen af vores kanotur, i modsætning til året før, hvor medierne ikke havde haft nogen indflydelse.   

 

Men hvordan har medier hjulpet os gennem denne covid-19 tid, og har det på nogle måder forhindret os?

 

I artiklen ”Hvem bliver vi hvis vi lader os styre af likes” fra Kristeligt dagblad, taler Vincent F. Hendricks, om de fordele og ulemper, vores smartphones og de medier vi installere på dem har.

Som det første i artiklen forklarer Vincent F. Hendricks, at den gennemsnitlige ejer af en smartphone berører apparatet 2600 gange i døgnet. 2600 gange. Det er f*ndme mange gange. Men hvis vi tager udgangspunkt i, at denne forskning blev fortaget før covid-19, så ville jeg da mene, at dette tal kun er gået op siden, i og med at jeg personligt brugte min telefon væsentligt mere, da vi var hjemsendt, set i forhold til, da vi stadig var i skole. Han forsætter og forklarer, hvordan sociale medier kan bringe mennesker i øjeblikkelig kontakt med hinanden. Hvilket man jo i udgangspunktet ville mene, var en fordel i den givne covid-19 situation. Vincent F. Hendricks nævner dog, at kommunikationen der sker gennem de sociale medier, på ingen måde mindsker den ensomhedsfølelse, nogen prøver at undslippe, ved hjælp af kontakt gennem de sociale medier. I stedet siger han: ”Hvis du sætter dig og skiver en lang, personlig tekst til et andet menneske og sender den på e-mail, betyder det noget for, hvor relationelt forbundet i føler jer. Men et like, en upload eller en kommentar på Facebook er uden nævneværdig betydning, hvis folk i udgangspunktet føler sig ensomme.” Dette leder han videre ind på, hvor godt det digitale rum er til at skabe opmærksomhed men, at det stadig er lettest at få folk til at forpligte sig, hvis man mødes fysisk - noget som jeg tydelig kunne mærke i planlægningen af vores fælles kanotur. Det var svært at blive enige, og finde ud af hvem der gjorde hvad, nu hvor vi ikke sad face to face.

 

Et andet medie der har haft stor indflydelse det sidste lange stykke tid er aviserne. Aviser som B.T. og Ekstra Bladet har de sidste par måneder, specielt de første uger af Corona, haft en masse at skrive om. Måske til en grad hvor det er for meget? Selvfølgelig ved jeg godt, at der en meget seriøs situation vi sider i, men at disse aviser hele tiden skal spille det op, og at vi hele tiden skal vide hvilke kendisser der er alvorligt syge af en verdensomspændende virus, synes jeg måske er for meget. Skulle de ikke i stedet bruge deres mange læsere til at informere om Covid-19, og hvordan vi alle kan bidrage til, at bryde smittekæderne?

Samtidigt giver min telefons indbygget nyhedsapp mig konstant - flere gange dagligt - opdateringer på hvor mange smittede der er i Danmark, og hvilke landsdele der klarer sig dårligst. Er det den rette strategi? For i mit tilfælde er de 458 nye smittede, bare et nyt tal i en lang række uhåndgribelige statistikker.

 

Uanset hvad, er medier - og specielt de sociale medier - kommet for at blive. Medierne er rigtig gode til nogen ting, såsom hurtig kommunikation, og oplysning. Men de er til gengæld også ekstremt dårlige til andre, som personlige relationer og forpligtigelse. Derfor er det vigtig at vi holder fast i de personlige og fysiske relationer, og ikke lader medierne tage overhånd, selvom det ville være det letteste.

-          -  Magnus