Den 12. maj blev jeg, af min familie inviteret over
til vores to hytter, som ligger bagved vores skovsø, dækket af birketræer, til
en hyggelig middags snack. Det regnede. For at være helt præcis, stod det ned i
stænger. Derudover var det hundekoldt og det blæste. Det kom ikke bagfra den
store bakke der ligger ved siden af hytterne, men direkte ude fra søen af. Så
vi kunne ikke engang søge læ nogen steder. Jeg havde to par bukser på og en
stor vinterjakke, som var lynet helt op til halsen, hvor mit halstørklæde sad.
Min familie stod ved hytterne også bundet ind i tøj fra top til tå, det var nemlig
nødvendigt for at kunne holde varmen. De havde tændt for varmeovnen inde i
hytten og et lille bål under en træpavillon. Min farfar holdt en tale, hvor han
uddelte nogle billeder til os alle. Min farfar begyndte så fra starten, hvilket
var da min bedstemor var kun 13 år. Der fandt de nemlig sammen og har været det
lige siden. 6 år senere den 2. oktober blev de gift. Dette var dagen vi skulle
fejre. Nemlig deres 61 år sammen, hvilket var noget helt særligt, fordi de har
været gennem nogle kampe, som man ikke burde skulle gå gennem. Deres kærlighed
til hinanden viser alle os andre, at det er muligt at holde gnisten for
hinanden i live.
Fordi det var udenfor og under disse omstændigheder,
blev der ikke brugt sociale medier såsom Facebook eller Snapchat og der var
ikke mulighed for at sidde og spille computer eller være på Facebook. Derimod
spillede børnene bold med hinanden og var sociale og vi andre snakkede og holdt
humøret oppe, trods det dårlige vejr. For vi vidste at vi var nødsaget til at
være dér, for at kunne holde den anbefalede afstand og forholdsreglerne fra
regeringen.
Man skal også hele tiden spørge sig
selv om det giver mening at skulle blive forstyrret lige nu, lige her. For det
kan være frygteligt forstyrrende, med diverse apparater, der hele tiden bimler
og bamler. For bare til et interview mellem en journalist og professoren Vincent
F. Hendricks, forstyrrede professorens telefon dem under samtalen, fordi han
havde glemt at sætte den på lydløs. Selvom digitaliseringen har haft en positiv
effekt, har den i den grad også haft en negativ effekt ifølge professoren. Han
mener at telefonen, som også er et smart kommunikationsmiddel, er blevet en
dårlig vane for de fleste. Han siger også ”Og det er ikke kun vores
pengepung, vores nattesøvn, vores arbejdsro og vores intime relationer, vi
risikere at slå i stykker ved at være konstant koblet på verden, ved hele tiden
at være parat til at lade os forbinde, forstyrre og forføre på nettet. Det er
intet mindre end vores eget individ.” Med det mener han at vi mister os
selv ved konstant at skulle være på overfor andre og aldrig kunne få lov til,
eller give sig selv lov til, bare at være og bare slappe af.
Men er digitaliseringen og den endnu
voksende brug af sociale medier kun en dårlig ting? Det synes jeg nu ikke. For
når jeg enten brokker mig over at der går længe mellem jeg ser mine venner og
veninder eller keder mig, spørger min mor tit ”hvad tror du vi gjorde den
gang vi var børn?”, hvilket får mig til at tænke. For de må de have haft
det svært, når de ikke kunne holde kontakten til dem der var langt væk. Eller
jo det kunne de hvis de sendte et brev. Men hvor lang tid var det ikke lige om
at nå frem? Men på den anden side, har de ikke været vandt til at det hele foregik
med en telefon i hånden. Men hun har jo ret. På den måde vi er vokset på, ville
det være nærmest umuligt hvis vi i dag, skulle omvende os til at være foruden
de sociale medier, både fra et positivt og et negativt plan.
På det negative plan, skulle man give slip på den
lette mulighed for at holde kontakten med folk, hvilket ikke kun er de unge der
synes det er smart, for Vincent Hendricks udtaler sig også om at han synes at telefonen
er et smart kommunikationsapparat. De sociale medier er nemlig gode til at hjælpe
med at holde kontakten, til folk der er langt væk. For eksempel har min veninde
boet i England i et år og jeg har en anden veninde som er taget til Irland og
skal være der i 3 år. Hvis det ikke var for de sociale medier, ville jeg ikke
kunne holde kontakten til de to. Derudover har internettet samt sociale medier også
været til stor hjælp i Corona tiderne. Havde det ikke været for dem havde vi måske
haft en følelse af ensomhed, fordi man ikke kunne komme i kontakt med dem man
plejede at se hver dag. Vi havde heller ikke haft de samme muligheder for
alternativ undervisning over internettet. På det positive plan skulle man af
med den ting der er forstyrrende for ens fokus, men også fordi den fjerner det
sociale fra unge i dag. For når man er sammen, er man tit på sin telefon i
stedet for at snakke med hinanden.
Helene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.