Skammer du dig ikke?

 

 

Først gang jeg hørte om Corona, tænkte jeg ikke som sådan over hvilken nyhed jeg hørte. Jeg glemte hurtigt alt om den nye virus. Men havde jeg vidst hvordan situationen ser ud her et lille års tid senere, og i hvilket omfang den har påvirket vores allesammens tilværelse, ja så havde jeg nok vist større interesse. Corona virussen giver udfordringer for os alle hver dag. Noget så enkelt som at hilse på folk, blev pludselig et stort dilemma, for hvordan ville den anden person reagere hvis man stak hånden frem for at hilse. Vi måtte alle konstant spørge os selv om det vi gjorde, var forsvarligt i henhold til Corona. Alle var interesserede i at følge myndighedernes retningslinjer på nær mig.

 

For mig var Corona noget der foregik i Kina, og ikke noget jeg hverken skulle koncentrere eller bekymre mig om. Men inden jeg så mig om, havde Mette Frederiksen lukket landet ned og man var nu isoleret fra venner og familie. I denne dystre periode kom de sociale medier mig til undsætning. Jeg brugte det stort set konstant og var taknemmelig for de muligheder det gav mig for at holde kontakt med ens venner og familie. De sociale medier var en stor hjælp, i kampen mod kedsomheden. Uden de sociale medier, ville nedlukningen ikke have været til at overskue. Men samtidig var der også en bagside af medaljen. De sociale medier var med til at gøre mig doven og ugidelig. Selv det at stå op om morgenen og tage tøj på, føltes som en uoverkommelig opgave. Jeg tror mange har haft det på samme måde som mig. Når du ikke kan komme ud og bare ligger derhjemme på sofaen. I artiklen ”Hvem bliver vi hvis vi lader os styre af likes”, sætter professor Vincent f. Hendricks fokus på denne problematik. "Det er ikke kun vores pengepung, vores nattesøvn, vores arbejdsro og vores intime relationer, vi risikerer at slå i stykker ved at være konstant koblet på verden, ved hele tiden at være parat til at lade os forbinde, forstyrre og forføre på nettet. Det er intet mindre end vores eget individ”. Så det er måske ikke så underligt, at man har følt sig så afkræftet under nedlukningen. Denne udtagelse indikerer i hvert fald, at der ikke kun er gode ting ved de sociale medier. Så måske har de sociale medier i virkeligheden været lige så vel en fjende som en ven? 

 

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke var en af dem der tog ansvar i foråret. Jeg var meget pessimistisk omkring Corona. Elendigheden ville ingen ende tage. Det var netop denne følelse, som til sidst fik mig til helt at droppe at høre efter. På trods af nedlukning og hjemme undervisningen, sås jeg stadig jævnligt med mine venner. Jeg følte stadig ikke rigtigt Corona var noget der fandtes på Nordfyn, og jeg kendte ikke nogen der havde haft det. Så det hele virkede meget fjernt, og Corona blev distanceret fra min hverdag. Måske havde I det selv på den måde? At det føltes som om det bare var noget der foregik på tv. Men en oplevelse i sommerferien, skulle ændre min opfattelse af Corona. Mig og nogle af mine bedste kammerater havde arrangeret en tur i Djurs sommerland. Der var stor begejstring, da vi rullede afsted mod Jylland. Det var en varm sommerdag og vejrudsigten havde lovet solskin hele dagen. Da vi ankom, kunne vi mærke en frisk brise af kølig vind, og høre skrigende børn fra forlystelserne. Det lyder som den perfekte tur i Djurs sommerland. Men da vi kom derop, skulle vi følge helt andre regler. Her var der krav om afstand og om at bære mundbind. Ting jeg ikke havde været vandt til. Det lignede noget fra film med alle de mennesker der bar mundbind og visir. Det gjorde et stort indtryk på mig, for med maskerne blev Corona pludselig visualiseret. Det gik op for mig at Corona virkelig var her, at det var vigtigt at passe på og holde afstand. Nu fik jeg pludselig ondt i maven. Jeg kom til at tænke på de gange hvor jeg havde været til fest og så dagen efter havde besøgt min farmor og farfar, som ovenikøbet er i farezonen og måske ikke ville overleve hvis de blev smittet. Jeg fik en enorm skyldfølelse, og skammede mig over min til tider hensynsløse opførsel.  Set i bagklogskabens lys, skulle jeg have været meget mere påpasselig i foråret. Jeg burde have indset at virussen var kommet for at blive, og intet blev bedre af at jeg opførte mig uansvarligt. 

 

Oplevelsen i Djurs sommerland gjorde mig mere opmærksom på at følge myndighedernes retningslinjer. Jeg blev mere bevidst om at Corona er noget vil alle må gøre en indsats for at stoppe. Jeg tror mange af os var uvidende om hvor stort et omfang de ville have på vores allesammens hverdag, og hvilke udfordringer det ville medføre. Der var nok også andre ind mig der glemte at tage Corona seriøst. Men de er forhåbentlig også blevet klogere. Jeg vil i hvert fald være mere opmærksom, og fortsætte med at tage ansvar indtil alt det her er overstået. Vil du gøre det samme?

 

-       Mads