søndag den 8. november 2020

Længe ventet...

2020, ja hvad kan man sige? Det har været et voldsomt år, og det ser ud til at fortsætte. Med alt den smitte af Corona der er i omløb, har landet Danmark fået en masse restriktioner, og det gik særligt ud over konfirmanderne. Det var meget ubevidst hvornår min søster fik lov til at afholde sin konfirmation. Hun skulle oprindeligt have afholdt den 26. april, men den blev rykket til den 8. august. Det kom endda på tale at den først skulle have været afholdt i oktober! Men hun fik den afholdt, det var ventetiden værd, og det var en nice dag med familie og venner i Egense forsamlingshus. Vi overholdt selvfølgelig forsamlingsforbuddet på 50 mennesker og havde håndsprit til alle borde og lokaler, men hvad nu hvis vi slet ikke fik lov til at afholde konfirmationen, skulle den så have forgået over medierne?

 

Min søster blev konfirmeret med sin gamle klasse. De var kun 11 i den klasse, og blev opdelt i grupper af 3-4 personer for at overholde forsamlingsforbuddet i kirken. Det var helt anderledes end da jeg blev konfirmeret. Men taget i betragtning at det er Corona tid, kunne dagen ikke have været bedre. Solen skinnede på en varm sommerdag, og det var helt rart at komme ind i kirken hvor der var køligt, lige indtil man skulle ud i den bagende sol igen. Kirken føltes dog tom. Forestil jer 1/3 af de folk der normalt kunne være, i kirken blev spredt ud på alle pladser. Tomheden skyldtes nok den afstand. man skulle afholde fra hinanden, og det var lidt mærkeligt, at det kun var kirkesangeren der måtte synge salmerne. Men alt i alt var det udmærket.

 

Resten af dagen foregik i Egense forsamlingshus, og min søster fik lov til at invitere sine veninder fra sin nye klasse med til konfirmationen. Ikke nok med at de hyggede sig face to face, brugte de også de sociale medier fælles. På et tidspunkt da jeg sad udenfor på et bordbænkesæt med min grandfætter og grandkusine og drak Bailey, kunne vi se min søster og hendes veninder lave Tik Toks. Jeg synes personligt det er et mærkeligt medie og sad lidt og krummede tær, men de brugte den app til at danse og grine sammen, og jeg var bare glad på hendes vegne, da hun endelig fik den dag, hun har ventet på i så lang tid. På den måde kan sociale medier også bruges; ikke bare til at skabe asocialitet, men til at skabe et fællesskab og blive tættere med andre folk via fælles interesser. Inde i forsamlingshuset var der høje lyde af fulde familiemedlemmer, grin og fællesskab. Det er sjældent vores familie er samlet på den måde, så når de endelig er, er der meget og tale om og en masse at følge op på, og jeg tror heller ikke konfirmationen på nogen som helst måde, ville kunne skabe den her fællesskab- og nærværsfølelse, hvis den foregik over et opkald i teams, men hvordan ville det så være at holde konfirmation over de sociale medier?

Man kan jo selvfølgelig sige, at de sociale medier er en måde at kommunikere med folk på fra lange distancer, men jeg tror ikke det ville fungere med 50 personer i et opkald, og det ville slet ikke skabe den samme fornemmelse, som at sidde i et forsamlingshus og kunne gå rundt og snakke med hvem man ville. Det ville blive et stort kaos og skulle snakke sammen 50 personer på tværs i et opkald, og hvad med de ældre? De har det hårdt nok med ikke at se så mange folk til daglig, og har svært ved at bruge medierne, det ville bare skabe en ensomhedsfølelse da man ikke ville  kunne være sammen fysisk med folk. Jeg ville ikke ønske det for min søster at skulle afholde sin konfirmation på den måde.

 

I Morten Mikkelsens artikel som er et interview med Vincent F. Hendricks:” Hvem bliver vi, hvis vi lader os styre likes?” reflektere han over hvor meget sociale medier og likes styrer vores liv. ”Den gennemsnitlige ejer af en smartphone berører apparatet 2600 gange hver dag”. Artiklen er fra den 28. marts 2020. Så det er i karantænen artiklen er skrevet. Der vil resultaterne i statistikkerne selvfølgelig stige, da man ikke har mulighed for, at omgås med dem man plejer og ses med til hverdag, så man er nødt til at bruge andre metoder, som i dette tilfælde er medierne. Jeg erkender gerne, at jeg tjekkede min telefon en del gange under konfirmationen, og måden jeg gjorde det på var nogle gange med til, at forstyrre samtalen jeg sad i, og når man ser tilbage på det, kunne man godt have ladet de personer der skrev vente lidt. Det var jo en dag med familien. Jeg lod også mærke til, at de voksne og nogle af de ældre også brugte deres telefoner under konfirmationen. De brugte dem til at vise billeder, som de kunne bruge til at understrege, hvad de havde oplevet det sidste års tid før corona opstod.

 

Alt i alt, var det en god dag og fejre min søsters konfirmation på, på trods af alt det Corona. Jeg er glad for, vi fik mulighed for at mødes fælles til en fest, i stedet for at skulle side i et Messenger, Teams eller Discord opkald. Det tror jeg virkelig ikke ville have været en god oplevelse, og måden de voksne, min søster og hendes veninder brugte medierne på under konfirmationen var med til at skabe den gode stemning, der var den dag. Så jeg tror ikke det bare er medierne der forstyrrer os, men det er hvordan vi vælger at bruge dem, og i hvilke sammenhænge vi bruger dem, der kan skabe forstyrrelsen, men hvad tænker du om brugen af sociale medier?  

 

Mathias Ø.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Det sociale liv med corona

  Corona, corona, corona.. Hører man andet de her dage? Jeg føler ikke man hører om andet end corona, og hvordan tallene går op eller ned. ...