Er medierne bare en omgang sludder?

 I året 2020 har vi haft mange begrænsninger, og mange har ikke kunne fuldføre deres planer på grund af corona-virussen, og jeg var som regel også en af dem. Foråret startede rigtig dårligt ud med, at Danmark blev lukket ned, og alle kunne ikke ses med hinanden mere, som de plejede. Vi startede jo alle med at juble over, at vi ikke skulle i skole, men der gik ikke langt tid efter at vi alle lagde mærke til, at der faktisk ikke var så meget at juble over mere. Vi måtte ikke ses med hinanden så ofte mere, mindre forsamlinger, ingen rejser til udlandet og ingen fester måtte holdes.

Jeg opholdte mig stadig i udlandet på dette tidspunkt af året, da jeg stadig var midt i min udvekslingsrejse i Japan. Her var vores daglige regler straks værre, hvor vi skulle gå med masker 24/7, og vi måtte slet ikke komme sammen med vennerne.

Allerede i februar lukkede Japan ned for alle skoler, de fleste butikker og alt sport så hverdagen blev bare kedligere og kedligere. Minutterne føltes som timer, og i den tid jeg sad derhjemme i karantæne føltes som om, at jeg sad i fængsel. Altså ja, som i rigtig fængsel. Timerne er lange men tiden er kort. Jeg hadet dette ordsprog fra den første dag af min karantæene fordi, det passede så godt ind i den situation jeg selv var i, og ja jeg havde ikke meget tid tilbage...

Jeg var selvfølgelig rigtig bekymret for, hvordan min rejse skulle ende med, men jeg var også rigtig bekymret for mine venner og familie derhjemme i Danmark. Tv-nyhederne i Japan fortalte jo selvfølgelig ikke noget, om hvordan corona-virussen havde ramt Danmark, så hvad der virkelig hjalp mine bekymringer, var de sociale medier. Jeg kunne for eksempel sidde på Facebook eller Instagram  og se, hvad mine nærre venner og familie havde postet på websiden, og jeg kunne se, hvad De havde lavet i løbet af Deres karantæene. Det var som regel rigtig spændene at følge med i, og selvom jeg var flere hundrede kilometer væk, så føltes det stadig som om, at jeg var tæt på dem. Eller hvad....? Hvad med jer? Hvordan havde I det, da I sad derhjemme og så på de sociale medier, hvad følte I?

Morten Mikkelsen som har skrevet artiklen ”Hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes?” og i den artikkel skriver han: ”Der findes også forskning, som viser, at de såkaldt sociale medier på internettet ganske vist kan bringe mennesker i øjeblikkelig forbindelse med hinanden over kæmpeafstande med et enkelt klik. Til gengæld gør denne form for kontakt intet som helst for at mindske disse menneskers ensomhedsfølelse.” Det referer til den oplevelse, jeg havde i løbet af min karantæene. Men han har ret, for hvad jeg følte ved at kigge på opslagene på de sociale medier, det var ikke kun glæden og trygheden af, at se mine venner havde det sjovt, men også ensomheden. Jeg følte mig faktisk ensom, og det gjorde det værre af at se på alle de her stories og postes, som blev lagt op på de forskellige sociale medier. Det fik mig til at tænke over, hvor vigtig vores hverdag og vores venskab havde været uden, at jeg egentlig havde tænkt over det.   

Men er de sociale medier så bare en omgang sludder og Facebook, Instragram, Snapchat og Twitter bare en stor platform hvor vi bare viser, hvem vi selv er, og hvor vi bare lader os styre af likes?

Det mener Vincent F. Hendricks ikke, da han under et interview siger: ”Engang var det definitionen på et samfund og et fælleskab, at mennesker var nødt til at bevæge sig ud i øjenhøjde med hinanden - når altså verden ikke lige er ramt af en lammende virus-pandemi”. Jeg havde heller ikke følt, at fælleskabet ikke havde været til stede, da jeg snakkede med mine forældre over messenger under karantæene opholdet. De sociale medier var det bedste værktøj, jeg nogensinde kunne bruge til at holde kontakten med min familie og venner på. Medierne var det, jeg brugte til at opdatere mig selv, om hvad der skete rundt omkring i verdenen under karantæene-opholdet og lige præcis under denne situation, havde det vist mange mennesker (inklusiv mig selv), at det var et mega effektivt værktøj.

Uanset hvad syntes jeg faktisk, at 2020 har været et frygteligt, men også et vigtigt år for os, og at det har været et år hvor de sociale medier, har vist en stor betydning. Det har vist os hvor vigtigt vores tid med hinanden er, og hvor vigtig vores hverdag egentlig har betydet for os. Venskabet, sammenholdet og fritiden er ikke noget der er bygget op på en dag, og er derfor noget 2020 har vist, hvor meget det fylder inde i os. Men hvad, er jeg den eneste der har følt det på denne måde, og er medierne bare en om gang sludder?

Syuma