Fødselsdag i en pandemi

 

Året 2020 har været noget af en oplevelse både på godt og ondt, og hvis jeg selv skal sige det, så var det et år, der på ingen måde levede op til mine forventninger. 

Det var et år, som i den grad vil blive skrevet ind i historiebøgerne og fortalt videre til de mange kommende generationer. Det var ligeledes et år jeg havde set meget frem til, fordi jeg fyldte de gyldne 18 år. Covid-19 ramte for alvor Danmark i midten af marts, hvor landet blev lukket ned med følge af en masse restriktioner, som for eksempel brug af mundbind i den offentlige transport, mindst en meters afstand til andre, brug af håndsprit og et forsamlingsforbud som med tiden blev mere og mere nedsat. 

Jeg skulle have holdt stor 18-års fødselsdag sammen med en veninde den 4. april, og festen havde været planlagt forventningsfuldt længe. Vi havde anskaffet os DJ´s, diskolys og diverse lækre drinks, og jeg havde i den grad glædet mig til et brag af en fest. Jeg skulle også have holdt stor fødselsdag for familien på min fødselsdag den 28. marts, men ligesom alle andre, var jeg nødt til at aflyse alt det jeg havde set frem til. I stedet blev min fødselsdag holdt derhjemme, med dem jeg holder allermest af. Min mor havde bagt kanelsnegle og lavet lagkage, så hele huset duftede dejligt af kage og fødselsdag. Senere på dagen fik jeg uventet besøg af to af mine tætteste veninder fra folkeskolen og derudover fik jeg det traditionelle facetime-opkald fra min moster med fødselsdagssang, der aldrig helt sidder lige i skabet. Min familie og jeg tog en tur til Jørgensø strand, hvor vi gik en lang tur med hunden, solen skinnede, der var næsten ingen vind og havet var roligt, det var den perfekte forårsdag. Da vi igen var hjemme sent på eftermiddagen, ventede min moster, onkel, kusine og morfar på terrassen, hvor jeg blev overrasket med flag og gaver. Det var virkelig en dejlig dag fyldt med uventede overraskelser.

Selvom jeg vidste at dagen ville blive anderledes på grund af Covid-19, så var jeg ikke bange for at få en kedelig fødselsdag, fordi jeg vidste at mine nærmeste ville gøre deres bedste for at give mig en god dag. 

For mig var dagen perfekt, selvom de kedelige omstændigheder gjorde, at vi ikke kunne fejre min fødselsdag som vi havde planlagt. Det var også en dag, hvor medierne fik en betydelig rolle. Uden medierne og smartphones ville jeg ikke kunne komme i kontakt med mine venner eller se min familie, som jeg normalt ville på min fødselsdag. Derfor blev medierne og mobilen brugt lidt for meget på en dag, hvor den nok ellers ville have været lagt væk. I et interview med filosofiprofessor Vincent F. Hendricks i artiklen ”Hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes?”, skrevet af Morten Mikkelsen viser forskning, at den gennemsnitlige smartphone ejer berører deres smartphone 2600 gange om dagen. Jeg synes selv at dette virker helt sindssygt, men taget i betragtning, at vi er midt i en pandemi, hvor man stort set ikke kan lave andet end at være derhjemme, så passer det måske meget godt. Og hvis jeg husker tilbage på min fødselsdag, så tror jeg da også, at det ellers så forstyrrende apparat blev rørt en del gange i løbet af dagen. Jeg var en del mere på Snapchat, og brugte ligeledes også meget tid på Facebook for at svare på diverse fødselsdagshilsner. 

I artiklen skriver Morten Mikkelsen også, om det at være forbundet med sine medmennesker gennem medierne, ”Med digitaliseringen kan vi være forbundet og fremmedgjort over for hinanden på én og samme gang.” Efter min mening er det en stor fordel, at man gennem medierne såsom Facebook og Snapchat kan være forbundet med familie og venner, men samtidig kan det også være en ulempe at man erstatter det fysiske samvær, med kontakten over Facebook eller Snapchat. Man kan sige, at hvis man lader kontakten på de sociale medier fylde for meget, så vil man i sidste ende blive fremmedgjort overfor hinanden.

Vi er hoppet ind i 2021 og vi ridder nu på pandemiens anden bølge. Der er kommet nye mutationer af den oprindelige Covid-19 variant, og restriktionerne er strengere end hvad de var i foråret 2020. 

Vi er endnu en gang hjemsendt fra skole og må nøjes med virtuel undervisning via Teams, og det sociale må igen foregå over medierne, og hvem ved hvor lang tid det skal vare denne gang?

I forhold til min fødselsdag, så er der igen usikkerhed om, hvordan den vil udfolde sig og jeg har ærlig talt ikke de store forventninger, til at kunne samle hele familien. Men jeg er sikker på, at min 19-års fødselsdag nok skal blive lige så fantastisk som min 18-års fødselsdag endte med at blive. Om ikke andet så ser jeg frem til lysere tider, og til at kunne se min familie og venner igen, gør du ikke også?

Mathilde