Effekten af medierne i corona tiden

 

Hvad betyder Corona egentlig for mig? Det er spørgsmålet alle stiller for tiden, og alle har det samme svar, at det har haft en stor betydning gor, deres psykiske og fysiske helbred. Alle de restriktioner og forbud har splittet familierne, og har gjort af folk føler sig alene. Ensomheden er det værste, man som menneske kan opleve, men i sådan en hård tid har vi alle været heldige med sociale medier. Vi er kun et opkald væk fra at snakke og se mennesker, enten over Messenger, Skype, Snapchat eller selv Instagram, men det afholder os stadig fra følelsen af et kram eller bare et ordentligt håndtryk. Altså en hvilken som helst form for menneskekontakt. Skin to skin. Og jeg må da også ærligt indrømme, at det her været hårdt, når man for eksempel ser sine bedsteforældre, og så kan man ikke kramme dem eller sine veninder. Selvom man ikke altid er god til at overholde det, er der hele tiden den bagtanke, har jeg nu corona, eller var det nu bedst, jeg blev hjemme. Den konstante frygt for at smitte andre er der hele tiden. Der bliver jo hele tiden skrevet historier om diverse coronatilfælde, og jeg tænker bare, bliver de ikke aldrig trætte?

 

Jeg kan huske første gang, jeg følte, corona var sådan rigtigt tæt på. Det var selvfølgelig, da man første gang skulle testet. Den følelse af at have en vatpind i halsen og den bare rigtigt blev kørt rundt over det hele, tror jeg ikke, aldrig nogen vil glemme. De skulle jo have alle bakterier med, men alligevel ved man, hvor vigtigt det er. Og mens man ventede på resultaterne, sad man med en klump i halsen, for hvad nu hvis jeg har corona? Alle de gange, jeg blev testet, var det første, jeg gjorde, altid at skrive til mine veninder, at jeg var negativ, og selvfølgelig siger jeg det til min familie. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, hvilke konsekvenser det ville have for mig, hvis jeg blev testet positiv. Hvad ville min familie sige? Eller mine venner og klassekammerater? Jeg render med den konstante frygt for udelukkelse, for jeg ved, at alle de andre også selv er bange for corona, og at alle på en eller anden måde ville blive sur på smittespreder. Så hvordan ville de reagere? Min første coronatest var, da jeg en tirsdag vågnede op med ondt i halsen. Min mor og jeg besluttede os for, at det nok var bedste at få taget en test. Jeg havde været til fest weekenden inden, så det var derfor ekstra nervepirrende, at jeg så vågnede op med ondt i halsen. Det hele gik fint, og på grund af Teams havde jeg mulighed for at være med i undervisningen hjemmefra, mens jeg ventede på mit resultat. Så hvis det ikke havde været for medierne og de muligheder, vi har i dag, ville jeg have gået glip af i hver fald en dags undervisning, og det lyder måske ikke af meget, men på gymnasiet er det meget at gå glip af. Og hvis det ikke havde været for medierne, havde jeg ikke mulighed for at fortælle folk hurtigst muligt, at jeg ikke var positiv.

 

Så sociale medier styrer nemlig en stor del af vores tilværelse, og det har de især også gjort under corona. I artiklen ”hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes?”, beskriver Morten Mikkelsen hvordan medier styrer vores hverdag, og hvordan det påvirker vores sociale liv uden om medierne. Morten Mikkelsen skriver for eksempel i artiklen at ” det er ikke kun vores pengepung, vores nattesøvn, vores arbejdsro og vores intime relationer, vi risikerer at slå i stykker ved at være konstant koblet på verden ved hele tiden at være parat til at lade os forbinde forstyrre og forføre på nettet”. Som han skriver, er der så mange ting, der bliver påvirket af, at vi hele tiden skal være på diverse medier. Det beskriver også meget godt, hvordan det var været igennem coronatiden, for der har tit været perioder, hvor jeg har ligget søvnløs om natten, hvor mit skolearbejde eller fritidsarbejde har været påvirket, og hvor jeg hele tiden har været parat til at hive min telefon op af lommen, når den har lavet den mindste vibration. Og hvor har det ført mig hen? Det har ført mig i situationer, hvor jeg let bliver påvirket af, hvad der bliver delt på nettet, og som derefter påvirker min hverdag, det har ført mig i situationer, hvor jeg føler, at jeg skal være på hele tiden for ikke at blive ekskluderet fra fællesskabet. Man skal hele tiden dele ditten eller datten og forsikre folk om, at der ikke er en fare.

 

Med de ord har jeg præsenteret både en positiv og negativ påvirkning, som medier har. For hvis ikke jeg havde mine medier, ville jeg så føle mig ensom, men på den anden side ville jeg føle mig mindre ensom uden dem? Det er spørgsmålet, jeg må lære at leve med, for i denne tid er der desværre intet midt imellem. Spørgsmålet er bare, hvornår har jeg fået nok? Er det efter for mange søvnløse nætter eller er det efter alle de gange, jeg føler, jeg bliver udelukket fra fællesskabet? Det er spørgsmålet.

- Line