Kan brætspillet vinde over telefonen?

 

Sommeren 2020 er den sommer, jeg aldrig vil glemme. Det var ikke fordi, der skete noget virkelig specielt eller ekstraordinært, nej, men det var omstændighederne, der var specielle. Corona- virussen havde eksploderet, som en bombe, Danmark var blevet ramt. I starten var det egentlig ikke så slemt, man tænkte, at det kun var noget der foregik i Kina, men jo flere lande der blev smittet, jo mere begyndte man at se virkeligheden i øjnene. Nye forsamlingsforbud, nye restriktioner, nye rejseforbud og ja endnu et nyt pressemøde. Alle disse nye restriktioner var noget, der havde en kæmpe effekt på den sommer. Sommeren havde jeg ellers set frem til, siden jeg i starten af 1.g, sad helt ubekymret og uvidende om, at virussen nede i Kina ville have sådan en stor effekt på lille Danmark.  

 

De nye rejserestriktioner medførte aflysning af vores årlige familiesommerferie sydpå. Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det i starten, men da vi så nærmede os sommerferien begyndte det alligevel at stikke i mig. Den årlige sommerferie lyder i mine øre, som den årlige tur sammen med dem man holder allermest af. En tur med en masse kærlighed, nærvær og en masse oplevelser -ville det mon blive det samme i år? Nu når vi ikke kunne komme ud at rejse havde vi valgt at leje et sommerhus, ligesom resten af Danmarks befolkning også havde. Sommerhuset lå et godt spark væk fra den nærmeste nordjyske by, og jeg var bogstaveligt talt meget skeptisk overfor, at jeg nu skulle tilbringe to uger af min dyrebare sommerferie der. Da vi ankom til sommerhuset, trak min søster det ene efter det andet brætspil op af hendes taske. OMG kan det blive mere kedeligt sommerhusagtigt tænkte jeg, men disse spil skulle faktisk vise sig at være noget af det mest betydningsfulde, der skete i min sommerferie.

 

Hver aften efter vi havde spist, tændte min mor en masse stearinlys. Min søster og jeg fandt alverdens lækreste snacks frem og det vigtigste af alt brætspillene. Dette gjorde vi hver aften, hvor vi sad hele familien og spillede en masse hyggelige brætspil, og bare nød hindandens selskab. Jeg kan huske, at jo mere jeg blev fanget af spillet, jo sjovere var det. Hver gang vi spillede og hyggede os sammen, fløj tiden helt fra os og vi kunne side i timevis i vores lille spille boble. I løbet af de to uger, gik det op for mig, at jeg slet ikke havde tænkt over, at vejret var dårligt, og at vi boede ude på landet med stort set ingen mobildækning. Dette gjorde mig ikke noget, og det er altså vildt at sige når det kommer fra mig. Jeg bruger min telefon hver evig eneste dag, i utallige timer. Når mobilen ikke er i hånden, i lommen eller foran mig, er jeg lige ved at eksplodere af nysgerrighed over om der nu er tikket nye snaps eller beskeder ind. Ja, jeg ved godt det er ekstremt og foruroligende, at jeg ikke engang kan lægge mobilen fra mig i 5 minutter, uden jeg får telefon abstinenser, men er jeg virkelig den eneste der har det på den måde?

 

I artiklen ”hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes” som er skrevet af Morten Mikkelsen, fremgår det i en undersøgelse, at den gennemsnitlige ejer af en smartphone berører apparatet 2.600 gange hver dag. Det er meget, men det kommer desværre ikke, som en overraskelse for mig. Mange af de mennesker jeg omgås, falder direkte ind i den statistik. I sommerhuset brugte vi jo også de sociale medier, til at følge med i corona situationen, og jeg ved egentlig ikke, hvad vi skulle have gjort, hvis vi ikke havde haft en telefon, der kunne informere os om de nyeste corona tal og restriktioner. Medierne var med til at opdatere os, og dermed give os en tryghed og en følelse af at blive oplyst, da vi hele tiden blev informeret om, hvad der skete både i indland og udlandet. I en kultur hvor det handler meget om a være til stede på specielt de sociale medier, kan dette både anses som stressende og angstprovokerende. Jeg har selv oplevet at de små afbræk kan være en lettelse. I morten Mikkelsen artikel reflekterer han selv over spørgsmålet;

 

”Man skal hele tiden spørge sig selv: er det fordelagtigt for mig at blive forstyrret hele tiden - eller potentielt at kunne blive forstyrret?“

 

I sommerhuset oplevede jeg selv på egen krop, hvor meget det betød for mig at få det lille afbræk fra de sociale medier, her skulle jeg ikke tænke på andet end min familie, som jeg var sammen med. Denne oplevelse har medvirket til at jeg i dag, ofte lader telefonen ligge inde på værelset, når jeg for eksempel for besøg af mine bedsteforældre, eller når hele familien samles til middag. I sommerhuset oplevede jeg vigtigheden ved at kunne blive oplyst af medierne grundet den meget forandrede verden omkring mig. I sommerhuset fandt jeg dog også roen og nærværet ved at ligge mobilen væk. Gad vide om andre også har fået vendt deres tanker, som jeg selv har denne sommer?     

 

-        Anna