Fylder medierne for meget?

 

2020 har været noget af et år, ja jeg ved sgu slet ikke hvad jeg skal sige. Året startede egentlig ganske fint ud og alting var som det plejede at være. Ingen mundbind, ingen håndsprit og ingen restriktioner. Vi havde jo godt hørt om corona-virussens udbrud i Kina, men det var jo ikke noget vi bekymrede os om, for her i lille Danmark var alting jo som det plejede at være. Men som et lyn fra en klar himmel spredte virussen sig hurtigere end vi kunne nå at følge med. Snart begyndte verdens lande at lukke ned og da vi i foråret nåede den 11 marts skulle det også blive Danmarks tur. Jeg husker tydeligt den dag vi fik at vide, at vores lille land blev lukket ned. Min far havde hentet mig fra min sædvanlige onsdagsvagt i brugsen og fortalte at der samme aften ville blive afholdt pressemøde omkring den daværende corona-situation og at jeg godt kunne forberede mig på en nedlukning hvilket ville betyde at vi ikke kunne komme i skole i 14 dage. Og rigtig nok, blev vi lukket ned i 14 dage. I starten tænkte jeg, yes man, ingen skole i to uger, men der kunne jeg godt tro om, for i stedet skulle undervisningen foregå online, over Teams. Men stadig væk, to uger, hvor slemt kunne det lige være? Men to uger blev hurtigt til to måneder. To måneder med online undervisning, to måneder hvor vi ikke kunne komme i skole og to måneder hvor jeg ikke kunne se mine venner.

 

Nu hvor vi ikke kunne se hinanden, måtte vi jo finde på et andet alternativ, som så skulle blive Discord. Simon, min gode kammerat, som jeg havde lært at kende gennem gymnasiet og jeg, sad nu på discord stort set hver aften og snakkede. Det var som sådan meget hyggeligt, men det var bare alligevel ikke det samme som sidde overfor hinanden og have en samtale. En aften inviterede Simon en af sine kammerater fra hans efterskole til et opkald. Han hed Frederik og var fra Jylland. Det skulle vise sig at Frederik var skide sjov og for at bruge mine egne ord en rigtig guttermand og siden den aften har han været en af mine allerbedste kammerater og vi snakker stadig sammen over Discord. 

Da Danmark endelig begyndte at åbne op igen, havde Simon, Frederik og jeg aftalt at vi skulle holde en gameraften hjemme hos mig og jeg skulle møde Frederik for første gang. Frederik kom tidligt om formiddagen og jeg var gået ud for at tage imod ham ved bussen. Jeg var spændt på at se hvordan han så ud, da jeg på det tidspunkt kun havde hørt hans stemme, når vi havde snakket sammen over Discord. Endelig kom bussen og ud trådte en nydeligt klædt mørkhåret dreng iført skjorte, vest og slips. Frederik var ikke længere bare den stemme jeg kendte fra de mange aftner vi havde snakket sammen, nu var han en person der stod foran mig, en person, som jeg i dag kalder en af mine bedste kammerater. 

Da Simon senere var ankommet og havde fået pakket sine ting ud, gik vi ned for at handle ind til aftensmaden, som stod på grillmad. Vi gik og snakkede hele vejen og jeg hyggede mig så meget og var så fokuseret på samtalen, at jeg helt glemte alt om mobiler og sociale medier. Ikke noget med lige at tjekke eller sende en besked, men bare tre drenge, der gik og snakkede. Selv da vi senere sad i carporten rundt om grillen, var telefonen stort set ikke fremme. Det var igen bare tre drenge, der sad og snakkede sammen mens de delte en kasse blå sport sodavand.

Jeg tjekker selv min telefon flere gange dagligt og men kan vidst roligt sige at jeg tjekker den flere gange end man kan tælle på to hænder. I artiklen ”Hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes?”som er skrevet af Morten Mikkelsen fremgår det at den gennemsnitlige smartphonebruger tjekker sin telefon 2600 gange om dagen. Det er alligevel en del. Hjemme hos os ser vi altid nyheder under aftensmaden, ellers ser jeg stort set ikke fjernsyn mere. Alle de nyheder jeg får, dem får jeg på min telefon eller computer, for det meste på Facebook. Og hvis der er noget bestemt jeg vil vide, så tager det mig ikke mere end to sekunder at søge det frem på min telefon.

Mine forældre er ikke ret aktive på sociale medier, eller det vil sige, at mine forældre ikke bruger sociale medier. Jeg har da også før fået at vide af de gamle, at jeg bør slukke skærmen og holde en pause fra medierne. Men havde det ikke været for sociale medier havde de to måneder med online undervisning nok bare været to måneder hvor jeg havde siddet der hjemme og kedet mig til døde og endnu vigtigere, havde det ikke været for sociale medier havde jeg nok aldrig mødt en af mine allerbedste kammerater. For mig har det betydet rigtig meget at jeg kunne holde kontakt med mine venner og endda møde nye venner. Selvom medierne fylder en del, så bringer de os måske i virkeligheden tættere sammen, eller hvad?

-Christian