Men hvad nu hvis? Et spørgsmål om uansvarlighed, corona og medierne

Ordet uansvarlig er et negativt ladet ord, derfor tager jeg det også personligt da jeg overhørte min veninde kalde mig det gennem døren, til det værelse jeg sov på under vores uge i sommerhuset.

For at give jer lidt information, så I som læsere bedre kan forstå, hvorfor jeg tager det personligt.

 Vi var fem veninder der var taget i sommerhus i løbet af sommerferien, nu hvor corona havde sørget for vi ikke fik så mange rejsemuligheder. Det var ugens første aften, og dagen som ledte op til aften, havde været god og vi havde haft det grineren alle sammen, dog resulterede al’ hyggen sig i at næste morgen bød på en hel masse oprydning. Tre af beboerne havde valgt at de ville tage ned og bade så det passede med solopgangen. Så sent endte hyggen nemlig ud i. Min anden veninde og jeg synes dog at den første aften havde budt på så meget, at vi hellere ville gå til køjs. Alt roderiet var i form af de knuste chips på gulvet, de væltede stole og støvsugeren der lå midt på gulvet. Dette var dog kun en brøkdel af hvad der skulle ryddes op. Jeg havde desværre selv været skyld i den del af roderiet som bestod af de knuste chips. Jeg havde midt i min ekstremt fede danse akt skubbet posen med chips ned fra bordet, hvilket resulterede i at de blev trådt på og knust til flere små stykker, hvilket bestemt ikke hjalp på rodet da det meste af hyttens gulvplads bestod af gulvtæppe. Så kan I kan selv regne ud hvor meget træls det lige er at samle chips op fra gulvtæppet.

 

  Da vi opdagede dette, skyndte jeg mig at fortælle de andre piger, at det sgu nok var mig der var kommet til at skubbe den ned, men jeg forsikrede dem om at jeg nok skulle få det ryddet op som det første i morgen tidlig. Lige Nu var klokken bare 5 om morgenen og jeg var alt for træt. De andre gør sig klar til at gå, så de får skiftet til badetøjet, og får pakket håndklædet og ekstra tøjet. Før de hopper i skoene, overhører jeg og min tilbageblevne veninde, vores tredje veninde brokke sig til de resterende to veninder omkring mit svineri, og kalder mig sågar uansvarlig. Det synes jeg simpelthen ikke er fair, klokken er 5 om morgenen, og jeg kan da ikke gøre for at den pose chips skulle stå i vejen for min ’throw it back’ altså det der dansetrin fra tiktok, men altså…

  Da jeg så vågner som en af de første dagen efter, vælger jeg selvfølgelig at overholde mit ord fra dagen før, og rydder derfor op efter mit chips-uheld. For at understrege overfor min veninde, at jeg ikke er barnlig så vælger jeg at rydde resten af hytten op, hvilket vil sige at jeg rydder hele køkkenet op, rydder terrassen op og renser chips ud af gulvtæppet. Hvilket bestemt ikke var nemt eftersom jeg gik med troen om at støvsugeren ikke virkede, da min ene veninde lige havde glemt at tænde for stikkontakten, hvilket også var grunden til at den bare lå midt på gulvet. Måske var det i virkeligheden også en mega uansvarlig handling.

 

For at toppe det hele af, vækkede jeg den af mine veninder som jeg selv sov på værelse med og vi besluttede i fællesskab at lave morgenmad til de tre andre piger, så når de stod op havde de intet at bekymre sig om og så kunne vi alle koncentrerer os om at få en god tid sammen resten af ugen. Jeg kan stadig bare ikke se det uansvarlige i det, kan du? Eller kan du i det mindste forklare mig hvorfor hun mente at det var uansvarligt af mig at udskyde oprydningen til når vi vågnede? Klokken var trods alt 5 om morgen, hvor meget forlanger hun lige?

 

Nu hvor jeg sidder og tænker tilbage på denne episode fra vores uge i sommerhus, er det også lidt overvejende hvordan situationen havde udviklet sig hvis vi ikke havde været sammen rent fysisk. Hvad nu hvis, vi overholdt de restriktioner der var i forbindelse med corona, og var blevet derhjemme en torsdag aften på et Messenger opkald, og vi så havde haft en hyggelig aften hjemme fra hver vores værelse. Havde hun så virkelig også kunne tillade sig at kalde mig uansvarlig fordi jeg midt i min fede danse akt havde skubbet posen med chips på gulvet for efterfølgende at træde i dem?

Jeg synes ikke hun ville kunne tillade sig at kalde mig uansvarlig for at spilde chips i mit eget hus, og udskyde oprydningen af dem til næste morgen. Ville du synes at man kan tillade sig at kalde nogen uansvarlig for nogle valg de træffer i deres eget hjem?

 

Dog ville Messenger opkaldet både gå imod Morten Mikkelsens pointe i artiklen ’’hvem bliver vi når vi lader os styre af likes’’, eftersom han synes at nutidens unge ikke opholder sig nok udenfor i det sociale liv, modsat datidens unge, som åbenbart skulle have været mere engageret i at komme ud og se folk.

 Dog ligger det bare i nutidens unges natur at mødet gennem de sociale medier oftest er lettere tilgængelig end mødet i det virkelige liv. Det er trods alt blevet nemmere at kunne ses med sine venner som bor i fx Horsens, da vi unge i dag kan kommunikere gennem snapchat, Facebook og Messenger, samtidig med det kan vi gensidigt følge med som fluen på væggen, i nogle af de udvalgte stunder de har delt på fx snapchat, instagram eller Facebook.

 Præcis pointen i at man kan holde kontakten gennem de sociale medier er også noget af det Morten Mikkelsen fremhæver i sin artikel, hvor han belyser fordelen ved at man kan holde kontakten med de mennesker vi ikke ser dagligt.

 

De sociale medier har i form af b.la. tv, avisen og radioen, kunne give Danmark en update på hvordan vores land forholder sig i forhold til corona-situationen, som jo er en pandemi, der stadig den dag i dag stadig florerer i vores samfund. Altså har de sociale medier vel også haft en samfundsmæssig indflydelse, eller hvad?

 

Folks holdninger og synspunkt omkring de sociale medier er en konstant debat. Der ville altid være nogle som synes, at det fylder for meget, nogle synes at det fylder tilpas og nogle synes slet ikke at det fylder overhovedet.

 Jeg synes selv at det er noget der fylder tilpas, men alligevel kan jeg ikke se mig selv foruden nærmest, da det oftest er sådan jeg holder kontakten med de folk jeg ikke ser dagligt, som mine bedsteforældre, de bekendtskaber jeg har fået gennem mit, korte, efterskoleophold eller mine folkeskole veninder. Selv under ugen i sommerhuset blev der knipset billeder hele tiden til streaks, snapchat storys og instagram storys, fordi der er noget sjovt og specielt over at kunne dele med andre mennesker hvad vi går og laver lige nu.

 Samtidig kan de sociale medier ændre situationerne, som nævnt tidligere, hvad nu hvis min egen konflikt havde været gennem Messenger, hvordan havde den så forløbet? Hvordan havde jeg personligt handlet? Modsat i det virkelig liv, kunne jeg i princippet bare have forladt opkaldet og så havde der ikke været så meget der jo, men lige i sommerhuset kunne jeg jo ikke bare lige ’’forlade opkaldet’’, eller tage hjem.

 

Det egentlige spørgsmål er jo egentlig. Synes unge mennesker selv at de sociale medier spiller en for stor rolle i deres liv, og hvordan håndterer vi dem? Og har vi i virkeligheden et så stort behov for hele tiden at kunne have adgang til dem?

-   Josefine

Fylder de sociale medier for meget?

 

Sociale medier er noget, som fylder meget i vores samfund i dag,  nogle vil måske også mene at det fylder for meget. De sociale medier bliver større og større, derfor bliver det samtidig også en større del af vores hverdag. Du kender nok godt selv følelsen, når du vågner op og det første du gør, er at tjekke din telefon og det sidste du gør inden du går i seng er, at tjekke din telefon. Nogle vil mene at de sociale medier kan have en skræmmende effekt på os, fordi hvor styret er vi egentligt af de sociale medier?

 

I min sommerferie var mig og min familie i Aarhus, hvor vi var taget ud i en dyrepark, hvor man kunne komme helt tæt på dyrene. Jeg havde aldrig været så tæt på dyrene før, som jeg kom der. Vi havde et møde med et rådyr, som lå og sov og der var det så tydeligt at mærke, at dyret var meget vant til at have mennesker omkring sig. Vi kunne komme helt hen til den og nærmest røre ved dyret. Man kunne se alle detaljerne i ansigtet på dyret, ting jeg aldrig havde lagt mærke til før.

Selve parken lå midt ude i en skov, så alting var fredeligt og meget smukt. Solen skinnede den dag vi var taget der ud, så man kunne mærke hvordan solen varmede ansigt.

Man kunne høre fulgene synge og man kunne mærke hvordan alle dyrene i den park, blev behandlet godt. Dette gjorde hele oplevelsen meget bedre.

Denne oplevelse er noget som jeg har tænkt meget over, fordi jeg på intet tidspunkt var i nærheden af sociale medier, ingen snapchat, Facebook, instgram, som ellers er noget jeg altid er. Jeg føler, jeg skal være opdateret på hele tiden. Hvis jeg havde brugt min telefon inde i den dyrepark havde jeg nok ikke lagt mærke til de smukke omgivelser rundt omkring og det nærvær, som jeg havde med dyret. Jeg havde nok ikke lagt mærke til det på samme måde, hvis jeg havde tjekket de sociale medier.

 

 

 

Men er sociale medie kun en dårlig ting? i en artikel skrevet af Morten Mikkelsen, skriver han om sociale medier og deres indflydelse på os ”der findes også forskning, som viser, at de såkaldte sociale medier på internettet ganske vist kan bringe mennesker i øjeblikkelige forbindelse med hinanden over kæmpeafstande med et enkelt klik” i artiklen interviewer han Vincent F. Hendricks, som er forfatter. Han har skrevet sin nyeste bog ”vend verden - genvind autonomien i den digital tidsalder” som omhandler de sociale medier i dag. I dette citat fortæller han, at der også kan være gode ting ved de sociale medier. Med de sociale medier kan man holde kontakten med folk man måske ikke ville kunne uden de sociale medier, fordi man bor langt fra hinanden. Jeg ved da at jeg selv ville have svært ved at holde kontakten med dem jeg gik på efterskole med, fordi vi bor så langt fra hinanden. Det er nu snart 2 år siden jeg stoppede på efterskolen og på grund af de sociale medier er det muligt for os, at holde kontakten.

I artiklen skrevet af Morten Mikkelsen, bliver der også forklaret at de unge mennesker ikke kommer nok ud og ser folk, som man gjorde før i tiden, men er det ikke bare en del af udviklingen der sker? Jeg ville i hvert fald ikke kunne forestille mig min hverdag uden sociale medier.

 

Men i denne her tid med corona, som vi går igennem, kan de sociale medier så være en god ting? Jeg tror sociale medier har haft en god effekt i denne tid. Mig selv og mange andre har siddet hjemme og ikke måtte gøre noget. Vi har allesammen været nødsaget til at blive der hjemme og jeg har, som mange andre haft online undervisning i næsten 3 måneder. Hvis jeg ikke havde kunne gøre bruge de sociale medier i den periode, tror jeg de 3 måneder havde føltes meget længere. Mange mennesker ville måske sidde hjemme med en følelse af ensomhed. Med de sociale medier er vi også opdaterede hele tiden, vi har kunne følge med i udvikling i forhold til corona-tallene.

Mange forbinder måske sociale medier med snapchat, Facebook og Instgram, men de sociale medier er så meget mere end det. Det er også aviser, radioen og fjernsynet, som vi også bruger til at følge med i, hvad der sker ude i verdenen. Det er især vigtigt i denne her tid, vi kan hele tiden følge med i hvad der sker. Derfor vil jeg mene, at de sociale medier har været en hjælp til, at de unge mennesker kan følge med, fordi det er måske ikke lige alle unge mennesker som fx ser TV-avisen, men så kan de blive opdateret på fx Facebook i stedet for.

 

 

Der findes mange forskellige meninger om sociale medier. De sociale medier og deres udvikling er et meget diskuteret emne og man bliver nok aldrig helt enige om hvor vidt sociale medier fylder for meget eller om de fylder lige præcis det de skal. Hvad tænker du om de sociale medier?

 

-        Sofie